Performance Marketing og Effektmåling er afgørende i markedsføring, hvor resultater og data styrer beslutningstagningen. I en tid, hvor markedsføringsbudgetter strammes, og ROI (Return on Investment) er i centrum, er evnen til at måle og optimere performance kritisk for enhver virksomhed, der ønsker at maksimere sin markedsføring effektivitet i paid ads.
Performance Marketing er en strategisk tilgang til markedsføring, hvor alle kampagner vurderes ud fra deres præstationer og direkte indvirkning. I modsætning til traditionel markedsføring, der ofte fokuserer på brand awareness osv., handler Performance Marketing om at skabe konkrete resultater såsom leads, salg, eller andre målbare handlinger. Denne resultatorienterede tilgang gør det muligt at justere og finjustere kampagner for at sikre den bedst mulige ROI. A Beginner’s Guide to Performance Marketing: Everything You Need to Know (Bigcommerce, 2024)
Effektmåling og datadrevet beslutninger
Effektmåling i markedsføring handler om at evaluere og analysere effektiviteten af markedsføringsindsatser ved hjælp af data. Dette indebærer brugen af værktøjer og metoder som tracking, analytics, og KPI’er (Key Performance Indicators) til at måle præstationerne af kampagner.
At tage datadrevne beslutninger betyder, at markedsføringsstrategier baseres på faktiske indsigter og resultater frem for at gætte sig frem. Dette gør det muligt at allokere ressourcer mere effektivt og kontinuerligt optimere markedsføringsaktiviteterne. A Beginner’s Guide to Performance Marketing: Everything You Need to Know (Bigcommerce, 2024)
Hvilken kompetencer skal jeg have for at arbejde med PERFORMANCE marketing?
At arbejde med Performance Marketing og Effektmåling kræver en bred vifte af kompetencer. Det inkluderer viden om værktøjer som Google Analytics, Meta business Manager, og andre digitale marketing platforme, samt en analytisk sans for at kunne tolke data og udlede beslutninger.
Kreative evner er også nødvendige for at udvikle engagerende indhold og kampagner, der resonerer med målgruppen, samtidig med at de er optimerede til performance. A Beginner’s Guide to Performance Marketing: Everything You Need to Know (Bigcommerce, 2024)
Hvilket UDFORDRINGER skal jeg være opmærksom på ved udførelse af “performance marketing”?
Selvom Performance Marketing og Effektmåling tilbyder mange fordele, er der også udfordringer, som man skal være opmærksom på. En af de største udfordringer er datakvaliteten; forkerte eller ufuldstændige data kan føre til fejlagtige konklusioner og dårlige beslutninger. Det gælder f eks ved valg af søgeord til din kampagne.
Når man arbejder med Performance Marketing og Effektmåling, er det vigtigt at huske på, at data er et middel og ikke målet i sig selv. Det handler om at forstå de underliggende tendenser og menneskelig adfærd, som dataene repræsenterer, og bruge denne indsigt til at skabe vækst og resultater. Det er også afgørende at balancere kortsigtede gevinster med langsigtede mål, og altid have kundens behov i fokus, når der træffes markedsføringsbeslutninger. Daily Challenges of Growth and Performance Marketer (2023, Parashar).
Markedsførings tragten og performance marketing
Performance marketing er tæt forbundet med markedsførings tragten, fordi den giver virksomheder mulighed for at optimere indsatsen i alle faser af kunderejsen. Ved at fokusere på konkrete resultater, som klik, leads og salg, kan performance marketing hjælpe med at identificere, hvor i tragten kunder falder fra, og hvad der kan forbedres.
For eksempel kan data fra annoncer bruges til at forstå, om opmærksomhedsskabende kampagner (øverst i tragten) når de rette målgrupper, eller om konvertering fokuserede kampagner (nederst i tragten) mangler at motivere til handling. Ifølge Chaffey og Ellis-Chadwick (2022) er denne tilgang essentiel for virksomheder, der ønsker at maksimere ROI og sikre en effektiv kunderejse fra første kontakt til konvertering – og videre til fastholdelse.
Ved at integrere performance marketing med tragten kan virksomheder målrette ressourcerne mere præcist og kontinuerligt optimere indsatsen for bedre resultater.
Problemstilling
”Hvordan kan man måle, vurdere, og præsentere effekten af en marketingkampagne til en kunde/ledelse og hvordan er sammenhængen mellem strategi, kampagnens indhold og effektmåling?”
Metoder og værktøjer
Excel/spreadsheet
Jeg har anvendt Excel til at samle og analysere data fra forskellige Performance Marketing-kampagner, såsom Google analytics og Meta ads manager. Dataene blev organiseret i forskellige faner, hvilket gjorde det muligt at beregne nøgle-KPI’er som CTR, CPC, CPA og ROAS.
Jeg oprettede derefter diagrammer, herunder søjle-, cirkel- og linjediagrammer, for at visualisere resultaterne på en klar og forståelig måde. Disse diagrammer blev integreret i en præsentation, der tydeligt illustrerede kampagnens præstationer og understøttede mine anbefalinger til kunden. Excel sikrede at jeg fik en effektiv og professionel fremstilling af data.
Canva
Jeg har brugt Canva til at skabe en visuel og professionel afrapportering af performance marketing data til en potentiel kunde. Med Canva designede jeg en rapport, der præsenterede dataene klart og overskueligt.
Derudover brugte jeg Canva til at udarbejde en præsentation, der fremhævede en digital strategi, også rettet mod en potentiel kunde. Dette sikre at du får en visuelt tiltalende præsentation hvor du kommer i dybden med at præsentere ind markedsføringsstrategi som bla indeholder målsætning, konkurrenter, medievalg, markedspotentiale, remarketing, kunderejsen, marketing plan og budget.
Opgaveløsningen
Digital strategi
Som en del af min læring inden for digital strategi blev jeg bedt om at udvikle en strategi for en fiktiv virksomhed, Børneshoppen. Børneshoppen stræber efter at blive den førende leverandør af babyudstyr til både førstegangs- og erfarne forældre, med fokus på at øge brand awareness og kundeloyalitet. Ud over den tilgængelige information skulle jeg selv finde på yderligere detaljer om virksomhedens styrker, konkurrenceforhold og nødvendige tiltag for at opnå en større markedsandel. I udarbejdelsen af strategien fulgte jeg en proces (se pdf nedenunder).
Proces og gennemgang af min DIGITALE strategi
Fase 1 – målsætning:
I første fase startede jeg med at gøre klar for kunden hvad den ønskede målsætning er med den digitale strategi.
Dette er en god ide at præsentere som det første, så kunden resten af præsentationen altid har målet i baghovedet.
Fase 2 – MARKEDSPOTENTIALE:
I anden fase præsenteres markedspotentiale. Her kommer jeg ind på den ønskede målgruppe og muligheder for at ramme et marked i vækst.
Det giver kunden en klar forståelse af, hvor virksomheden kan positionere sig i markedet for at maksimere sin succes. Derudover giver det kunden en ide hvor stort de ønsker at investere.
Fase 3 – konkurrenter:
I tredje fase kommer jeg ind på konkurrenter. Her analysere jeg konkurrenternes stryker og svagheder, herunder hvordan vi ønsker at positionere os ift dem.
At præsentere konkurrenter overfor en kunde er afgørende, da det giver indsigt i markedets dynamik og hjælper med at identificere muligheder for differentiering og konkurrencefordele.
Fase 4 – medievalg:
I fjerde fase kommer jeg ind på medievalg. Her forklarer fakta omkring de forskellige medier og hvorfor de er vigtig for at min digitale strategi lykkedes.
At præsentere medievalg overfor en kunde er vigtigt, da det viser, hvordan de valgte kanaler bedst når målgruppen og optimerer kampagnens effektivitet. Det sikrer også, at ressourcerne bruges strategisk på de mest effektive platforme for at opnå den bedste ROAS.
Fase 5 – kunderejsen:
I femte fase kommer jeg ind på kunderejsen. Her forklarer jeg hvor i kunderejsen jeg ønsker at ramme målgruppen, på baggrund af min målsætning.
Dette skaber en klar forståelse af, hvor og hvordan indsatsen kan optimeres for at lede kunderne mod køb.
fase 6 – remarketing:
I sjette fase kommer jeg ind på remarketing. Her forklarer jeg hvordan jeg ønsker at ramme en kunde som tidligere har interageret med brandet.
Dette skal demonstrerer en strategisk tilgang til at optimere annonce budgettet og maksimere ROI ved at målrette mod en allerede interesseret målgruppe.
fase 7 – MARKETINGPLAN og budget:
I sidste fase præsenterer jeg budgettet og marketingplanen for min digitale strategi. Her kommer jeg ind på hvad det koster og hvornår jeg ønsker at kører de forskellige annoncer.
At præsentere budget og markedsføringsplan overfor en kunde er vigtigt, da det giver en klar oversigt over, hvordan ressourcerne vil blive allokeret for at opnå målene, og sikrer, at der er en realistisk plan for gennemførelse.
Zadstov (2024)
Den gode præsentation
Efter vi havde lavet den digitale strategi for Børneshoppen skulle vi formidle den for klassen, for at overbevise dem om vores løsning. En god præsentation handler om at skabe engagement og formidle et klart budskab, der resonerer med kunden. Det kræver, at præsentationen ikke blot er en række slides, men en oplevelse, der stimulerer hjernen positivt ved at øge dopamin (motivation og nysgerrighed) og reducere kortisol (stress og ubehag).
Ved hjælp af storytelling kan man opbygge spænding og forventning med uventede drejninger og overraskelser. Eksempler kunne være at bruge dramatiske elementer eller revolutionerende ideer, der holder publikum engageret. Samtidig er det vigtigt, at budskabet er klart, og at kunden føler sig tryg ved strategiens faglighed og relevans.
Som virksomhed er målet at efterlade kunden med følelsen af, at de ikke blot er blevet præsenteret for en strategi, men at de har oplevet en fortælling, der inspirerer til handling og samarbejde. Zadstov (2024)
Kreativt indhold
Kreativt indhold driver adfærd ved at skabe følelsesmæssige forbindelser, der engagerer målgruppen og øger sandsynligheden for handling. Indholdet bør tilpasses målgruppen, platformen og kampagnens fase i tragten. I awareness-fasen skaber storytelling opmærksomhed, mens consideration-fasen styrker troværdigheden med guides eller brugergenereret indhold. I conversion-fasen fokuseres på klare tilbud og call-to-actions for at sikre handling. Opgaven lød på at vi skulle skabe en annonce til awareness, consideration og conversion fasen – som ses nedenunder. Søndergaard (2024)
Awareness
Ovenfor præsenteres en kampagne designet til awareness-fasen i kunderejsen. Jeg har valgt at inkludere en klar og målrettet tekst, der appellerer til målgruppens interesser og behov.
For at fange modtagerens opmærksomhed anvender jeg følelsesladede billeder med personer, der bruger produktet. CTA-knappen er diskret og præsenterer et tilbud, uden at være for påtrængende.
Consideration
Ovenfor vises en kampagne målrettet kunder i consideration-fasen af kunderejsen.
Jeg har fokuseret på at vække nysgerrighed og informere om produkterne ved at stille et spørgsmål i teksten og opfordre til at klikke på CTA-knappen for at finde den ideelle lampe. Billedet understøtter dette ved at fremhæve både lampens design og funktionalitet.
KONVERTERING
Ovenfor præsenteres en kampagne rettet mod kunder i konverterings fasen. Kampagnen sætter tydeligt fokus på produktet med lampen som hovedattraktion.
Jeg tilbyder en stærkt købsgrund ved at fremhæve, at det vi har “designerlamper til fantastiske priser”. CTA-knappen er også mere direkte med teksten “køb nu” for at opfordre til handling.
Optimering
Jeg har i forbindelse med emnet optimering, skulle løse en fiktiv opgave for en virksomhed. Her skal jeg analysere KPI’er og metrics, for at kunne vurdere hvad der skal optimeres på de forskellige kampagner. (Nedenfor er der linket data fra opgaven)
opgavebeskrivelse:
- Meta trafikkampagne for rengøringsfirmaet Rengjort med optimering imod landingsside visninger.
- Du er ansvarlig for at skabe trafik til Rengjorts nye service: Abonner på rengørringsprodukter.
- Kunden har et budget på 3000 kr. til en 2 måneders periode. Hun ønsker at udbrede budskabet hurtigst muligt.
- Kampagnen er opsat med målretning mod begge køn.
- Du ved fra historisk data og kunden selv, at 90 % tiden er det kvinder, der køber deres services.
- Du opdager, at det primært er mænd, der interagerer med annoncen, så d. 5. august beslutter du dig for kun at målrette kvinder og laver ændringen.
- Tabellen viser den daglige data, og øverst i den grå række kan du se det samlede resultat.
Spørgsmål til optimeringsopgave
Har din optimering med at fjerne mænd i målretningen givet dig et bedre resultat? Du lavede ændringen d. 5. august.
- Ændringerne blev lavet d. 5. august og vi har kun data frem til d. 8. august. Dette er en meget kort periode, hvorfor vi ikke allerede kan drage en konklusion herpå.
Kunden håber på, at hendes budget på 3000 kr. kan føre til min. 800 landing sidevisninger. Er det muligt?
- Med et budget på 3000 kr vil kunden kunne opnå 676 visninger. Da hun har en pris pr resultat på 4,44 kr (3000/ 4,44). Dette betyder, at kunden med dette budget ikke vil kunne nå de ønskede 800 landingsside visninger.
Den 29. juli skruer du det daglige budget ned fra 75 kr. pr dag til 30 kr. Kampagnen har på dette tidspunkt kørt i 21 dage. Hvilke optimering fordele er der ved at starte med et højere budget?
- Ved at begynde med et højere budget kan du hurtigt afslutte læringsfasen, hvilket er en væsentlig fordel. Læringsfasen kan være omkostningstung, og din kampagne begynder først at levere resultater, når den er ude af denne fase.
- Et større budget i starten sikrer, at du opnår tilstrækkelige eksponeringer hurtigt, hvilket fremskynder overgangen fra læringsfasen. Når du er kommet videre, kan du justere budgettet nedad og stadig opnå et godt resultat.
Kunden er nervøs for, at de samme kunder ser hendes annoncer ofte, og at nye kunder underprioriteres. Underprioriteres nye kunder af algoritmen?
- Kundens frekvens er på 1.2, hvilket vil sige at hendes kunder i gennemsnit ser annoncerne 1,2 gange. Dette er meget lavt og hun skal derfor ikke være bange for at hendes kunder ser dem for ofte. Hun skal derimod være bekymret for om hendes annoncer præstere med for lav frekvens, da gennemsnitsfrekvensen for Meta er på 4.
Julie Søndergaard, digital strateg, SuperEgo
Afraporteringsmødet
Afrapportering i forbindelse med performance marketing og præsentation af data overfor en kunde handler om at skabe klarhed og forståelse.
Det kræver en balanceret tilgang, hvor data præsenteres på en visuelt enkel og handlingsorienteret måde. Det er afgørende at fokusere på værdiskabende data, reducere kompleksitet og kontekstualisere resultaterne, så de understøtter kundens mål.
Inden mødet er det vigtigt at være forberedt med en tydelig struktur. Start med en konklusion, der giver overblik, og brug derefter data til at understøtte dine pointer. Forklar “hvorfor” bag resultaterne – dette skaber værdi og viser, hvordan indsigterne kan omsættes til handling. Involver kunden ved at give indblik i baggrunden for kampagneoptimeringer og beslutninger.
Under præsentationen bør du bruge klare visualiseringer som søjle- eller linjediagrammer for at illustrere trends og forskelle, mens cirkeldiagrammer kan bruges til procentvise fordelinger.
Undgå unødigt komplekse diagrammer og fokuser på at opretholde en enkel og logisk struktur i din fortælling. Ved afslutning af mødet bør du opsummere næste skridt og sikre, at kunden forstår de anbefalede handlinger for at opnå endnu bedre resultater fremadrettet.
Afrapportering
Når kunderne har haft annoncer kørende i en længere periode, er det tid til at afrapportere resultaterne. Her handler det om at præsentere relevant information, der giver indsigt i kampagnens præstationer. Baseret på data skal man tydeligt kommunikere, hvad der har fungeret godt, og hvad der har haft mindre succes. Først er det dog vigtigt at få styr på, hvordan man digitalt og visuelt fremlægger diagrammer for kunden.
Jeg vil her fremhæve 5 vigtige punkter man skal være opmærksom på når man præsentere sin data overfor en kunde:
- Undgå over komplicerede designs, der gør det svært at forstå. Hold det simpelt, så du gøre det læseligt for kunden.
- Hold dig væk fra at manipulere y-akser! Hold dig til en y-akse og sørg altid for at dit data starter ved 0.
- Præsentere ikke uorganiseret data. Dvs undgå for mange farver og data, så dine tal ikke misfortolkes. Arranger dine data fra højest til lavest og i en naturlig række følge.
- Undgå at procentvise i cirkeldiagram. Hold dig altid til søjlediagram når du skal vise en udvikling i procent over tid.
- Forkert brug af scale. Nogle dataer kan derfor ses som vigtigere end andre. Hold samme skala for datasæt, så de minder om hinanden.
Julie Søndergaard, digital strateg, SuperEgo
AFRAPPORTERING RAPPORT
For at opnå en dybere forståelse af rapporten blev jeg bedt om at udarbejde en månedsrapport baseret på de tilgængelige data. I denne rapport lagde jeg vægt på at imødekomme kundens behov for indsigt i deres omsætning, udgifter og ROAS (Return on Ad Spend).
Jeg analyserede også performance af kundens videoer i awareness-kampagnen samt vurderede effektiviteten af deres trafik-kampagne. Derudover undersøgte jeg, om trafik-kampagnen genererede tilstrækkelig trafik til landingssiden, som kunden ønskede klarhed over. Du kan se rapporten nedenunder
Hvordan løste jeg opgaven?
Jeg har beregnet kundens omsætning baseret på data fra Google-annoncer og Meta-konverteringer, hvilket resulterer i en samlet omsætning på 310.000 kr. De samlede udgifter er 53.650 kr., hvoraf størstedelen er allokeret til konvertering kampagner. Jeg foreslår dog, at en større del af budgettet fremover bør prioriteres til awareness-kampagner, da det typisk er her man bruger mest af ens budget, for at få en god reach fra start.
Meta-annoncerne præsterer bedst med en ROAS på 6,69, efter at have divideret omsætning med det brugte beløb (170.141,54/kr 25.424,51).
Kommer der nok trafik ind til landing siden?
Det viser en stærk performance. Trafik-kampagnen har generelt gode resultater, med men én annonce med kun 40 visninger er mindre effektiv. Den midterste annonce, er den mest omkostningseffektive.
Hvordan performer videoerne?
Videoerne i awareness-kampagnen viser, at de to øverste 6-sekunders videoer har klaret sig bedst. For at få et mere nøjagtigt billede har jeg også analyseret performance af de øvrige videoer.
Sammenfatning
Gennem dette forløb har jeg fået en dyb forståelse for, hvordan forskellige elementer som kreativt indhold, metrics, KPI’er, datavisualisering og digitale strategier arbejder sammen for at skabe en helhedsorienteret tilgang til digital succes. Det handler ikke kun om at skabe noget visuelt tiltalende, men om at udvikle løsninger, der både er effektive og målbare.
Jeg har lært, hvordan data og indsigt kan drive kreativiteten, så indholdet ikke blot inspirerer, men også målretter sig mod konkrete resultater. Samtidig har jeg fået en solid forståelse for, hvordan nøje udvalgte målepunkter kan give værdifuld indsigt i, hvad der fungerer, og hvor der er plads til forbedring.
Jeg har også opdaget, hvordan datavisualisering kan gøre komplekse informationer overskuelige og handlingsorienterede, hvilket styrker beslutningsgrundlaget. Min viden om digitale strategier er blevet udvidet, så jeg nu kan udvikle strategier, der når ud til målgruppen og rammer præcist. Endelig er jeg blevet bedre til at samle alle disse elementer i klare og overbevisende rapporter, der ikke bare informerer, men også skaber tillid og handling. Denne kombination af kreativitet, analyse og strategisk tænkning har givet mig et stærkt fundament for at arbejde målrettet og succesfuldt med digital markedsføring.
Litteraturliste:
Bigcommerce. A Beginner’s Guide to Performance Marketing: Everything You Need to Know. https://www.bigcommerce.com/articles/ecommerce/performance-marketing
Chaffey, D., & Ellis-Chadwick, F. (2022). Digital Marketing: Strategy, Implementation, and Practice (8th ed.). Pearson.
Søndergaard Baikie, J. (2024). Performance marketing [Præsentation]. digital strateg, Superego. Torsdag – Afrapportering Superego. (2024). Afrapportering: Strategi 24-25. Superego. Onsdag – Design og optimering Superego. (2024). Design og optimering: Strategi 24-25. Superego.
Toft Zadstov, J. (2024). Performance marketing [Præsentation+undervisning]. Team Lead & Digital Marketing Manager, Superego. VIA – Micro Credentials Strategi Superego. (2024). Micro credentials: Digital strategi 24-25. Superego.
Parashar, A. (2023, 9.september). Daily Challenges of Growth and Performance Marketer. Linkedin. https://www.linkedin.com/pulse/daily-challenges-growth-performance-marketer-anand-parashar
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/high-roi-content-abstract-concept-vector-illustration-social-media-marketing-online-content-production-high-roi-publication-return-investment-measuring-digital-strategy-abstract-metaphor_11668818.htm#fromView=search&page=1&position=1&uuid=eba17aa0-8bb3-42a0-8532-30f0c862c493
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/detachable-device-technology-abstract-concept-illustration_12291046.htm#fromView=search&page=1&position=34&uuid=06fae198-252e-450f-84f0-da17c3b77bdc
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/spreadsheet-laptop-desktop-icons_24800197.htm#fromView=search&page=1&position=6&uuid=95d58c3d-c3e4-4932-8f28-4173d4556507
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/website-analyst-concept-web-page-improvement-business-promotion-optimization-website-analysis-get-data-seo-isolated-flat-illustration_28159344.htm#fromView=search&page=1&position=6&uuid=06fae198-252e-450f-84f0-da17c3b77bdc
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/marketing-conversion-flat-background_3476425.htm#fromView=search&page=1&position=0&uuid=956e6479-b583-4e39-9ba9-f9f1c27f06dc
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/job-interview-conversation_9650007.htm#fromView=search&page=1&position=0&uuid=41560f47-a783-440c-8b10-e985282512a7
Billede: https://www.freepik.com/free-vector/meeting-concept-illustration_6183942.htm#fromView=search&page=1&position=16&uuid=41560f47-a783-440c-8b10-e985282512a7